FŠrsluflokkur: Umhverfismßl

L÷gfrŠ­ingar ˙tÝ bŠ rß­a rß­herra orkumßla

"Ůri­ji orkupakki Evrşˇpuşsamşbandsşins leggşur ekki skyldu ß Ýsşlensk stjˇrnşv÷ld um a­ tengjşast innri rafşorkuşmarka­i ESB me­ sŠşstreng og reglşur hans var­a ekki ß nokkşurn hßtt eignşarşrÚtt ß orkuşau­lindşum ß ═slandi,.." segirál÷gfrŠ­ingur rß­herra orkumßla. Rß­herra hefur frß upphafi veri­ hlynnt 3ja orkupakkanum ■ˇ framkvŠmd hans brjˇti stjˇrnarskrßnna.

https://www.mbl.is/frettir/innlent/2018/09/17/thridji_orkupakkinn_vardi_ekki_eignarrett/

Ůarna er fari­ Ý kringum a­alatri­i­,-stjˇrnv÷ld munu ekki rß­a ■vÝ hvort sŠstrengur kemur e­a ekki,-nÚ hvort Landsvirkjun ver­ur skipt upp ef tilskipunin ver­ur tekin upp.

Stjˇrnv÷ld munu ekki rß­a fer­inni ■egar stjˇrnskipulegur fyrirvari ═slands um tilskipunina er felldur ni­ur af Al■ingi. -Nema a­ semja sÚrstaklega um ■a­ vi­ ESB.


Er ߊtlun rÝkisstjˇrnarinnar raunhŠf Ý loftlagsmßlum?

═sland erábundi­ ߊtlun ESB Ý a­ minnka losun grˇ­urh˙salofttegunda Ý gegnum EES og markmi­i­ er 40% lŠkkun kolefnislosunaráfram til 2030 (m.v. 2005), ߊtlunin sem Ýslensk stjˇrnv÷ld hafa kynnt er ß ßbyrg­ Ýslenskra stjˇrnvalda, ■.e. ■au ver­a a­ tryggja ■essa minnkun. á

losunartaflaá

á

á

á

á

á

á

á

┴Štlunin stjˇrnvalda er er Ý 33 li­um og s÷g­ nß til allra helstu uppspretta losunar, en tv÷ helstu ßhersluatri­i hennar eru orkuskipti Ý samg÷ngum og ßtak Ý kolefnisbindingu.

Einu beinu a­ger­ir stjˇrnvalda er a­ sty­ja vi­ rafvŠ­ingu bÝla og bann vi­ innflutningi bÝla sem brenna jar­eldsneyti 2030, ßri­ sem markmi­inu ß a­ vera nß­.

Markmi­ Ý ÷­rum geirum eru ˇljˇs og bundnar vi­ framl÷g tilánokkurra a­ger­a. Skipting fjßrins liggur fyrir. Um 4 millj÷r­um vari­ til kolefnisbindingar ß nŠstu fimm ßrum: Um 1,5 milljar­i til krˇna til uppbyggingar innvi­a fyrir rafbÝla, rafvŠ­ingu hafna og fleiri nau­synlegra a­ger­a Ý orkuskiptum hÚr ß landi. Um 500 milljˇnum krˇna til nřsk÷punar vegna loftslagsmßla Ý gegnum Loftslagssjˇ­ . Um 800 milljˇnum krˇna Ý margvÝslegar a­ger­ir, svo sem rannsˇknir ß s˙rnun sjßvar og a­l÷gun a­ loftslagsbreytingum, bŠtt kolefnisbˇkhald, al■jˇ­legt starf og frŠ­slu.

Mj÷g ˇlÝklegt er a­ ═slandi takist a­ minnka losun um 1,345 milljˇnir tonna ß 11 ßrum.

Losun stˇri­ja ß grˇ­urh˙salofttegundum (GHL) ═slandi samkvŠmt skřrslunni hefur vaxi­ ˙r 800 ■˙s. CO2 tonna ßri­ 2005 Ý 2.000 ■˙s. CO2 tonn 2018, e­a um 250%

Losun frß stˇri­ju og flugi fellur hins vegar ekki undir ■Šr skuldbindingar sem eru ß beinni ßbyrg­ Ýslenskra stjˇrnvalda skv. Evrˇpureglum, heldur falla ■Šr undir evrˇpskt vi­skiptakerfi me­ losunarheimildir. ┴ nŠstu ßrum ß heildarlosun Ý vi­skiptakerfinu a­ minnka um 43% til 2030 mi­a­ vi­ 1990. ┴ komandi ßrum ■arf stˇri­jan a­ grei­a fyrir vaxandi hluta heimilda sinna og ß ■a­ a­ ■rřsta ß a­ger­ir til a­ draga ˙r losun.


Skrßr tengdar ■essari bloggfŠrslu:

Ůarftu starfsleyfi?

Ůa­ ■urfti ekki starfsleyfi ■egar ═sland var a­ byggjast upp ˙r fßtŠkt Ý hagsŠld um mi­ja 20. ÷ld. En n˙ er ÷ldin ÷nnur. Ef ■˙ Štlar a­ gera eitthva­, sÚrstaklega ef ■˙ Štlar a­ skapa einhver ver­mŠti, gŠtir ■˙ ■urft starfsleyfi. Ů˙ gŠtir ■urft a­ nß Ý marga skriffinna. Og ■a­ er a­ koma nř tilskipun sem gerir enn erfi­ara a­ fß starfsleyfi svo ■a­ er best a­ slˇra ekki.

Hamlandi starfsleyfisreglur


HĂTTA! Umhverfismat

Ătlar ■˙ a­ fara ˙t Ý framkvŠmdir? Vara­u ■ig, ■˙ gŠtir lent Ý umhverfismati!

Ůa­ getur veri­ hŠttulegt, menn hafa tapa­ verkefnum, aleigu og jafnvŠgi ß ■vÝ. L÷gbo­i­ mat er flˇki­ og dřrt svo menn ver­a a­ hafa mikla peninga, mikinn tÝma ˙t ßratuginn og mikla ■olinmŠ­i fyrir ˇ■÷rfu stagli, mŠta ß mikla fundi og fß miklar kvartanir og tafir ef Štlunin er a­ lifa af umhverfismati­.

Enn ein tilskipunin um mat ß umhverfisßhrifum framkvŠmda er komin til Al■ingis. H˙n gerir mati­ og tilheyrandi leyfisumsˇknir og bardaga vi­ stofnanaskarann enn erfi­ari og dřrari en ß­ur. Fyrirsjßanlegt er a­ alls kyns afturhaldsseggir ˙ti Ý bŠ geti st÷­va­ framkvŠmdir Ý langan tÝma. Ůa­ ■ř­ir ekkert a­ kvarta, ■a­ er ekki hlutsta­ ß kvartanir ˙t af EES-tilskipunum, ■Šr bara gilda.

Umhverfismat hŠgir ß ■rˇun


DřpkunarframkvŠmdir a­ drukkna

Ůa­ er langt sÝ­an landsmenn fengu a­ moka sandi upp ˙r h÷fninni Ý fri­i. N˙ ■arf a­ eltast vi­ alls kyns regluger­ir og kerfiskarlar a­ gefa leyfi, tefja tÝmann og auka kostna­. Dřpkunarverktakarnir ■yrftu a­ hafa duglega a­sto­armenn og hra­skrei­a bÝla til a­ geta skila­ verki ß gˇ­um tÝma.

https://www.frjalstland.is/2018/02/21/dypkun-hafna-ad-drukkna/


Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband